Enkeltmandsprojekter til borgere med komplekse behov
Enkeltmandsprojekt i sammenarbejde med kommuner og regioner
Et enkeltmandsprojekt er en individuelt tilrettelagt indsats for en borger med særligt komplekse behov, hvor der kræves en høj grad af struktur, relationel kontinuitet og specialiseret faglighed.
Hos os er enkeltmandsprojekt ikke bare en ydelse – det er en evidensbaseret tilgang, der kombinerer tværfaglig ekspertise med menneskelig indsigt og dokumenterbare resultater.
Vi understøtter kommuner og regioner med skræddersyede enkeltmandsprojekter til borgere, der har brug for særlig tryghed, struktur og specialiseret støtte. Vores medarbejdere er erfarne specialister inden for socialområdet samt psykiatrien.
“Enkeltmandsprojekter er ikke luksusløsninger, men nødvendige, når der er brug for tryghed, kontinuitet og specialistviden i én samlet indsats”
Målgrupper og Cases
Vores enkeltmandsprojekter er målrettet borgere med:
Udadreagerende adfærd
Mand, 32 år – Gentagne magtanvendelser og truende adfærd. Tidligere 10 anbringelser på 8 år. Vores enkeltmandsprojekt blev etableret med 1:1-støtte og kognitivt støttende struktur. Efter 6 måneder var magtanvendelser reduceret til 0, og borgeren indgik i daglige aktiviteter. Ved overgangen til botilbud var effekten vedvarende.
Demens og kognitiv svækkelse
Kvinde, 67 år – Svær frontotemporal demens med udadreagerende adfærd og angst. En stabil personalegruppe arbejdede med validering, tryghed og sanseintegration. Over 4 måneder faldt antallet af udadrettede episoder med 70 %, og borgeren deltog i sociale aktiviteter.
Skizofreni og psykoser
Mand, 40 år – Paranoid skizofreni og mistillid til systemet. Vi oprettede et intensivt forløb med struktureret hverdag og lavt stimulationsniveau. Gradvis tillid blev opbygget, og borgeren begyndte at tage sin medicin regelmæssigt. Efter 5 måneder blev han udsluset til §107-tilbud.
Autisme
Case eksempel:
Dreng, 14 år – ASF og udadreagerende adfærd i skole og hjem. En strukturpædagogisk indsats med forudsigelighed, TEACCH-elementer og visuel støtte medførte øget trivsel. Skolefraværet faldt fra 80 % til 10 % over 3 måneder.
Angst
Case eksempel:
Kvinde, 24 år – Social angst og isolation. Indsats med eksponering i trygge rammer og daglig relationsstøtte. Efter 10 uger deltog hun i udvalgte fællesaktiviteter og begyndte praktikforløb med støtte.
Selvskadende adfærd
Kvinde, 45 år – Borderline og kronisk selvskade. Skærmningsindsats med døgnbemanding og relationel pædagogik. Fokus på affektregulering og sansestimulering. Selvskade reduceret med 80 % på 5 måneder.
Spiseforstyrrelser
Case eksempel:
Pige, 17 år – Anoreksi og OCD. Intensiv støtte i hjemmet med kostplan, kropsneutral kommunikation og tæt kontakt til behandlerteam. Vægtøgning på 4 kg over 2 måneder, reduceret tvang og øget madro.
ADHD og ADD
Case eksempel:
Dreng, 13 år – ADHD, skolevægring og konflikter. Med struktur, tydelige dagsplaner og fysisk aktivitet opnåedes øget trivsel. Skolegang steg til 80 %, og konfliktniveau faldt markant.
Depression
Case eksempel:
Mand, 28 år – Svær depression og selvforringelse. Indsatsen kombinerede dagsstruktur, motion og recovery-orienteret tilgang. Efter 6 uger var søvn og døgnrytme stabiliseret, og borgeren begyndte at udtrykke håb.
Dobbeltdiagnoser
Case eksempel:
Kvinde, 36 år – Skizofreni og hashmisbrug. Tværfaglig tilgang med rusfri struktur og kontakt til misbrugsbehandling. Rusmiddelindtag reduceret, og borgeren blev stabil i et §107-tilbud efter 4 måneder.
Bipolar lidelse
Mand, 34 år – Hyppige manier og depressioner. Tæt medicinsk samarbejde og daglig kontakt gav stabilisering. Efter 3 måneder var stemningslejet mere jævnt, og borgeren påbegyndte et praktikforløb.
Borderline
Case eksempel:
Kvinde, 29 år – Diagnostiseret borderline, selvmordsrisiko og gentagne afbrudte forløb. Fast team skabte tryg relation, og arbejdet med emotionsregulering reducerede akutte kriser med 75 %.
OCD
Case eksempel:
Mand, 22 år – Svær OCD med omfattende kontrolritualer. Indsatsen bestod i støtte til eksponering og responshindring i samarbejde med psykolog. Efter 8 uger kunne borgeren undlade tvangsadfærd i 3 ud af 5 daglige situationer.
PTSD
Case eksempel:
Mand, 31 år – Flygtning med kompleks PTSD. Personalet arbejdede traumebevidst med tryghed, forudsigelighed og relationsdannelse. Borgeren gik fra social isolation til ugentlig deltagelse i aktiviteter.
Kognitive og fysiske funktionsnedsættelser
Case eksempel:
Kvinde, 58 år – Medfødt udviklingshæmning og bevægelseshandicap. Et fast team arbejdede med ADL-støtte og empowerment. Efter 4 måneder kunne borgeren selv lave morgenmad og tage del i tøjvask med verbal guidning.
Tal og fakta om Enkeltmandsprojekter i Danmark
Nyere analyser og datakilder peger på et stigende behov for specialiserede enkeltmandsprojekter i takt med øget kompleksitet i målgruppen:
- En rapport fra VIVE (2023) peger på, at andelen af borgere med dobbeltdiagnoser og samtidige kognitive udfordringer i kommunale tilbud er markant stigende. Dette øger behovet for skræddersyede, strukturerede indsatser. Kilde: VIVE – Udvikling i målgruppen på det specialiserede socialområde, 2023
- Socialstyrelsen konkluderede i 2022, at der i stigende grad efterspørges indsatser med høj intensitet og lav borger–personaleratio. Enkeltmandsprojekter fremhæves som en relevant løsning i komplekse sager med høj risiko for relationsbrud. Kilde: Socialstyrelsen – Specialiserede sociale indsatser 2022
- KL’s undersøgelse af kommunernes brug af enkeltmandsprojekter i 2021 viste, at 82 % af adspurgte kommuner anvender enkeltmandsprojekter som led i håndtering af særlig komplekse borgersager, ofte som alternativ til anbringelse. Kilde: KL Analyse – Socialområdet 2021
| Nøglefakta | Hvad det betyder |
|---|---|
| +35.700 flere borgere på socialområdet (2018–2022) | Større behov for differentierede og målrettede indsatser |
| 82 % af kommuner bruger enkeltmandsprojekter (KL 2021) | Anerkendt løsning i komplekse borgersager |
| VIVE: Stigning i borgere med dobbeltdiagnoser og kognitive vanskeligheder (2023) | Behov for mere strukturerede og skræddersyede projekter |
| Socialstyrelsen (2022): Lav borger–personaleratio kræves | Enkeltmandsprojekter matcher højrisikosager |
| Flere regioner nævner enkeltmandsprojekter i rammeaftaler (2025–2026) | Politisk og faglig opbakning til løsningen |
Vores tilgang til enkeltmandsprojekt
– med tre klare principper:
1. Struktur fra start
Vi indleder hvert forløb med grundig visitation, en konkret plan og en tydeligt beskrevet døgnrytme. Det giver forudsigelighed og retning for både borger og samarbejdspartnere.
2. Kontinuitet i bemanding
Et fast, gennemgående team sikrer relation, tryghed og fremdrift. Vores medarbejdere er ikke tilfældige vikarer, men udvalgte specialister med erfaring og overblik.
3. Faglighed i dybden
Eksempel på et typisk forløb:
01
Visitation og indledende analyse
Når kommunen eller regionen kontakter os, indleder vi med en grundig behovsafklaring. Vi gennemgår eksisterende dokumentation og holder et indledende møde med relevante fagpersoner. Herefter fremlægger vi en faglig vurdering og et forslag til indsats.
02
Opstart og teametablering
Vi sammensætter et fast team med de rette pædagogiske og sundhedsfaglige profiler. Samtidig udarbejder vi døgnrytmeplan, indsatsbeskrivelse og samarbejdsaftale. Opstart af et enkeltmandsprojekt kan ske inden for 2–5 dage.
03
Gennemførelse og justering
Forløbet implementeres med tæt koordinering, løbende statusmøder og tværfaglig sparring. Vi evaluerer progression, trivsel og adfærd ud fra konkrete mål og foretager justeringer i samråd med kommunen.
04
Effektmåling og afslutning
Ved afslutning afholdes et møde, hvor slutstatus og effektvurdering gennemgås. Vi sikrer altid en optimal overlevering med relevant vidensdeling til jer.
05
Målsætning for succes
Succes i et enkeltmandsprojekt måles ikke kun på den kortsigtede forandring – men på, om indsatsen realiserer de fastsatte indsatsmål, skaber dokumentérbar progression, og efterlader robuste faglige spor, som ordregiver og øvrige aktører kan videreføre i praksis.
Derfor arbejder vi målrettet for at:
✅ Omsætte handleplanens mål til konkret udvikling i borgerens hverdag
✅ Skabe ro, relation og stabilitet som forudsætning for læring og forandring
✅ Understøtte mestring, ansvar og aktiv deltagelse i eget liv
✅ Dokumentere progression og justere løbende med høj faglig integritet
✅ Sikre overdragelse gennem aktiv inddragelse af nøglepersoner, så metoder og tilgange kan anvendes videre i den daglige praksis.
Når vi afslutter opgaven, efterlader vi ikke blot resultater, men konkrete metoder, strategier og indsigter, som I kan bruge til at fastholde og bygge videre på den positive udvikling.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er et enkeltmandsprojekt?
Et enkeltmandsprojekt er en individuelt tilrettelagt indsats, hvor en borger med komplekse behov modtager 1:1-støtte, 2:1-støtte eller 3:1-støtte fra et specialiseret team. Indsatsen planlægges og gennemføres med høj grad af struktur og kontinuitet og er ofte nødvendig, når:
- Borgeren ikke profiterer af traditionelle botilbud eller pædagogiske rammer
- Der er risiko for skade på sig selv eller andre
- Der er behov for skærmning, specialiseret pleje eller intensiv støtte
Målet med et enkeltmandsprojekt er ikke blot stabilisering, men at genskabe muligheder for udvikling, samspil og mestring i en tryg og struktureret ramme.
Forklaring:
Et enkeltmandsprojekt er en konkret form for særforanstaltning, kendetegnet ved:
- Individuelt tilrettelagt støtte (ofte 1:1)
- Fast personale (ofte 3–6 personer i skift)
- Døgnrytmeplan og tydelig struktur
- Ofte § 107 eller § 108 i serviceloven
- Kan være midlertidig, men er ofte længerevarende
- Typisk til borgere med høj kompleksitet og relationssårbarhed
Hvad er en særforanstaltning?
Et enkeltmandsprojekt er en type af særforanstaltning – men de to begreber er ikke fuldstændigt synonyme.
Fokus på fleksibilitet og individuelle løsninger
Kommunerne kan vælge at etablere en særforanstaltning eller enkeltmandsprojekt – fx ved borgere med særligt krævende behov, der ikke kan rummes inden for standardtakster og eksisterende pladser.
Kilde: KL / KKR Syddanmark – Bilag 9: Enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger, 3. september 2022
Forklaring:
En særforanstaltning er en generel betegnelse for indsatser, der afviger fra de ordinære tilbud, fordi borgerens behov ikke kan dækkes inden for rammerne af fx et godkendt botilbud, STU, eller § 85-støtte.
- Det kan være fx:
- Enkeltmandsprojekt
- Døgnanbringelse i eget lejemål
- Skærmningsforløb i en midlertidig struktur
- Ekstraordinær bemanding eller støtte i hjemmet
- Der er tale om en administrativ/faglig betegnelse, typisk brugt i sagsfremstillinger, visitationsudvalg og tværkommunale rammeaftaler
Hvad er forskellen?
Alle enkeltmandsprojekter er særforanstaltninger
men ikke alle særforanstaltninger er enkeltmandsprojekter.
En særforanstaltning (eller “særligt tilrettelagt foranstaltning”) er en indsats, der afviger fra de almindelige kommunale eller regionale botilbud og støtteformer. Enkeltmandsprojekter betragtes som særforanstaltninger, fordi de:
- Tilrettelægges specifikt til én borger
- Har øget bemanding og støtteintensitet
- Kræver særlig koordinering, dokumentation og faglig opfølgning
Særforanstaltninger godkendes typisk i regi af § 107 eller § 108 i serviceloven og kan være midlertidige eller længerevarende.
Hvad koster et enkeltmandsprojekt?
Prisen afhænger af kompleksitet, bemandingsgrad og varighed. Vi giver altid et transparent tilbud baseret på konkret opgavebeskrivelse.
Hvilke fagligheder indgår i teamet?
Typisk pædagoger, social- og sundhedsassistenter, psykiatrikonsulenter og sygeplejersker. Alle har erfaring med målgruppen og specialiseret indsats.
Hvordan sikrer I kontinuitet?
Ved at have et fast team uden udskiftning. Vores vagtplaner lægges med stabilitet som udgangspunkt – og vi dækker ved sygdom eller ferie.
Hvordan adskiller I jer fra andre udbydere?
Vi tilbyder både pædagogisk, sundhedsfaglig og lægefaglig støtte under samme tag – med struktur, faglighed og dokumentation i højsædet.
Kontakt os angående enkeltmandsprojekt
Har I en konkret sag, hvor en borger har brug for en individuelt tilrettelagt indsats i form af et enkeltmandsprojekt?
Søren Schjønning-Larsen, Teamleder
Send sikkert til: